Mærkesager
Hvorfor stemme på mig?
Jeg vil kæmpe for, at vi i Vejle Kommune skal:
Have fokus på at Vejle Kommune fortsat er en økonomisk veldrevet kommune.
Men at vi ikke glemmer nærområderne og herunder særligt sikre, at den planlægning der sker, med flere bebyggelser i kommunen, ikke medfører at skoler og dagtilbud bliver overbelastet, sådan som
det er ved at ske for Skibet skole.
Have fokus på, at den grønne omstilling ikke må ske på bekostning af sikkerhed
Kommunens fokus på elektrificering af bilparken, kan medføre en stor udfordring, hvis vi
geopolitisk kommer under pres og i perioder ikke har adgang til strøm eller strømmen bliver
uforholdsmæssig dyr. Jeg vil gerne sikre, at hjemmepleje, sygepleje og anden hjælp fortsat kan
komme ud i yderområderne.
Sikre at vi tager ansvar
Jeg vil arbejde for, at kommunens beslutninger og handlinger bliver mere gennemsigtige og at vi i højere grad arbejder for borgernes retssikkerhed.
Soliditet
Vejle Kommune drives i dag som en økonomisk solid kommune.
Jeg vil gerne sikre, at denne robusthed fortsætter, men uden at vejle kommune derved glemmer, at det kræver investeringer - også i nærområderne – for at bibeholde denne robusthed.
Vi skal sikre en større sammenhængskraft mellem nærområderne og byen, uden at nærområderne skal plastres til med yderligere boligområder.
Vi skal sikre, at nærområdernes børn og unge har adgang til fritidsaktiviteter og tilbud, så fritidslivet ikke kommer til at centrere sig om Vejle by, men også så der derved kan opretholdes en sund balance i familierne mellem tilstedeværelse og, at det meste af tiden ikke skal foregå som forældre-taxakørsel.
Det frie valg skal være i centrum.
Der må ikke være så stort et fokus på, at lave stordrift og besparelser i folkeskolen samtidig med, at der er et ønske om, at folkeskolen skal være familiernes første valg, at vi glemmer det frie valg.
Vi har i Danmark et helt unik system og en unik tilgang til bl.a. valg af dagtilbud, skole, gymnasiale uddannelser eller faglige uddannelser, sygehuse osv. at vi ikke må glemme det lokalt.
Vi er alle forskellige, både børn og voksne, og som familier.
Vi må ikke glemme at, der er forskellige behov.
For nogle familier, kan folkeskolen være det rette valg, men andre i højere grad trives i fri- eller privatskoler.
Vi må ikke bevæges os i retning af så stor offentlig styring, at vi tager det frie valg fra borgerne.
Ansvar
Økonomisk soliditet medfølger også et ansvar.
Der medfølger også et ansvar, når byen vækster og der dermed skal sikre progression i beboelsesområder, men også i de tilbud vi har til både eksisterende og tilflyttende borgere.
Det er vigtigt for mig, at vi ikke glemmer de borgere, der allerede bor i Vejle Kommune.
Vi skal sikre, at Vejle som by fortsat er attraktiv at blive boende i, og at vi ikke flytter vores fokus til nytilflytterne.
Omvendt har vi også et ansvar for de borgere, der vælge at flytte til Vejle.
En plan, som for nærværende allerede har skabt en vækst, medfører også at vi må se på helheden af tilbud i Vejle Kommune.
Hvor skal børnene tilbydes dagtilbud, hvor skal børnene gå i skole og til fritidsaktiviteter, hvor skal de voksne mødes til forskellige sociale og sportslige aktiviteter?
Men også arbejdslivet skal have et fokus.
Vi må ikke glemme de virksomheder, der allerede er etableret i byen, og som er med til både at tiltrække nye borgere, men også giver arbejde til de, der allerede bor i byen.
Vi må ikke gøre det for kompliceret at drive virksomhed i Vejle Kommune, vi må ikke gøre det for besværligt at komme til og fra arbejde og vi må ikke glemme, at der rundt om mange virksomheder er et netværk af tilknyttet virksomhed, som er med til at skabe en positiv vækst for kommunen.
Fællesskab
Vi må ikke udvande foreningsdanmark.
Det kan måske lyde som en floskel, men vi må ikke glemme den værdi, som foreningslivet og de mange frivillige hænder bidrager med.
Sportsaktiviteter, klubliv og andet er med til, at sikre at ældre borgere ikke bliver ensomme eller får sygdomme grundet inaktivitet.
Det er med til at sikre, at vores børn og unge får en sund tilgang til sport og andre fællesskaber, og det er med til at give dem en uddannelse til livet, som vi som forældre ikke kan give dem.
Det sociale samvær med både jævnaldrene, yngre og ældre unge i de forskellige foreninger, er af beskrivelse stor værdi for vores unge.
De lærer at interagere med andre og indgå i et fællesskab, de lære at vi sammen kan gøre en forskel, de lære betydningen af socialt samvær og de uskrevne spilleregler der er i et fællesskab og de lære at tage ansvar.
De lokale fritidstilbud og ildsjæle må ikke forsvinde!
Derfor skal vi:
Skabe de bedste fysiske rammer for foreningslivet
Skabe det bedste samarbejde med kommunen
Skabe mulighed for, at eksempelvis elitesporten får bedre vilkår, så vi kan udvikle og fastholde talentmasse i byen
Give de frivillige hænder en større anerkendelse
Hindre, at udfordringer uanset hvor de måtte opstå, gør foreningslivet u attraktivt
Give både børn, træner og øvrige tilknyttede mulighed for, at kunne fejre sammenholdet